fredag den 15. april 2016

Billedanalyse - Sørup vang


Titel: Sørup Vang
Kunstner: Johan Thomas Lundbye (1818-1848)
År: 1841
Periode: Romantikken











Hvilke ting er der på billedet?:
Landskab, køer, træer, en vej, blå himmel

Forgrund: stien
Mellemgrund: køerne
Baggrund: træerne og himlen

Hvilke farver er der?: blå, grøn, orange/brun, gul, hvid

Kendt for at male naturalromantiske malerier

Maleriet virker meget harmonisk og beroligende - idyllerisk. Der sker ikke så meget på billedet.

I motivet fra Sørup Vang har landskabets irregulære linier, dets perspektiviske uregelmæssigheder samt de brede eller aflange felter af lys og skygge, som opstår på grund af landskabets former, fanget Lundbyes interesse.


Vejen som snor sig til højre i maleriet er et nærmest fast element i Lundbyes landskaber. Brugte ordet "vej" som metafor til at betegne alt hvad der havde med proces eller udvikling at gøre.

Billedanalyse - Barnemordet


Barnemordet er et oliemaleri fra Det Moderne Gennembrud.
Det er malet af Erik Henningsen, 1886.
I det moderne gennembrud blev der gjort oprør mod den gammeldags tankegang. Man mente ikke længere, at Gud havde svar på alt, og gik derfor over til at bevise tingene videnskabeligt eller realistisk.
I stedet for, at det hele blev set som et drømmescenarie og alt var smukt, så begyndte der at blive sat mere fokus på alt andet i samfundet som f.eks. de fattige.


Hvad ser man?
Man ser to mænd, der graver in the middle of nowhere.                           
To andre mænd, der står og kigger på de to mænd, som graver i jorden.
En kvinde, der står med en hund, hvor der er en mand, der holder i hendes arm.
I baggrunden ser man klitter og en overskyet himmel.
Man kan tydeligt se, at de ikke er fra samme klasse. Man kan tydeligt se, at de stående mænd har langt større magt og er i en højere klasse end dem, der graver.


-       Stemningen er trykket
-       Der er ikke særlig meget energi i billedet, da farverne er kølige.
-       Vægten ligger i venstre side

Det gyldne snit skærer lige der, hvor graveren med den mørke vest har sin højre arm; han holder den på en måde, der viser medfølelse over for kvinden. Læg også mærke til, at der fra hans spadeskaft går en lige linje op mod kvindens hoved, hvilket også understreger, at det er hende, han føler sympati for.
At Henningsen har valgt at lade graven være i forgrunden, viser, at han lægger vægt på historien om barnemordet og ikke selve uretfærdigheden ved det. Kvinden er holdt i baggrunden, da hun som offer for den hårde dom danner baggrunden for hele historien om barnemordet. Så ved at fortælle en konkret historie belyser Henningsen et generelt emne. 
Erik Henningsen peger sit maleri på et alvorligt samfundsproblem: kvinder, der var blevet gravide uden for ægteskab, og som på grund af religiøse og moralske normer med dertilhørende forsørgelsesproblemer så hun var nød til at skjule graviditeten og skille sig af med barnet lige efter fødslen. Straffen var hård, hvis det blev opdaget, hvilket resulteret i at mange kvinder alligevel valgte at slå deres eget barn ihjel.